Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse hilser den nye bygningsfredningslov velkommen, og glæder sig over den udvidelse af værkkategorien som har fundet sted, idet det nu bliver muligt at frede selvstændige, landskabsarkitektoniske værker.
Vi finder det ligeledes meget positivt, at samtlige fredede bygninger i Danmark skal gennemgås, for dermed at få overblik over deres fredningsværdier og tilstand. At der kun er afsat 16,5 millioner til dette projekt som kræver en gennemgang af 9.000 bygninger, bekymrer til gengæld. Det er endvidere positivt, at der skal udarbejdes individuelle, vejledende handlingsplaner for de enkelte fredede bygninger i forbindelse med fredningsgennemgangen.
Ikke desto mindre havde Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse håbet på, at ministeriet ville have lyttet til de mange gode argumenter for en revideret forståelse af selve bygningsfredningens værkbegreb, som er blevet fremsat siden Udvalget for Bygningsbevaring blev nedsat tilbage i 2007, ligesom vi havde håbet på implementeringen af en form for gradueret fredningssystem frem for det aktuelle, hvor der kun findes én fredningskategori.
Hvad angår selve bygningsfredningens værkbegreb, er der i den nye bygningsfredningslov desværre stadig tale om en definition som baserer sig på den klassiske, statiske og enhedsorienterede værkforståelse. Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse mener, at man med fordel kunne have implementeret en mere dynamisk og fleksibel forståelse af
værkbegrebet i den nye lov. Dermed ville man kunne foregribe den fremtidige udvikling, hvor Kulturarvsstyrelsen uden tvivl vil stå over for at skulle frede bygningsværker, hvis koncept og struktur er baseret på en åben, dynamisk eller fleksibel struktur, og hvor tilbygninger, udbygninger og ombygninger er tilgået som en integreret del af selve bygningsværket.
Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse havde ligeledes håbet, at der i den nye lov var indarbejdet en form for differentieret eller gradueret fredningssystem, frem for den enkelte kategori som findes i dag. Med et gradueret eller differentieret system, vil man i fremtiden ikke skulle til at affrede de mange bygninger som eksempelvis har en historisk facade, men hvis interiør muligvis ikke længere fremstår som frednings- eller bevaringsværdigt.
Hverken den mere fleksible værkforståelse eller det graduerede/differentierede fredningssystem, som ville give mulighed for at differentiere internt i den enkelte bygning, foreligger i den nye lov, om end kulturministeriet finder, at der bør anvendes en fortolkning af værkbegrebet som rummer forskellige forståelser af et arkitektonisk værk, og at loven, som den er affattet i dag, allerede kan rumme forskellige værkbegreber.
Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse håber meget, at ministeriets udtalelse vil blive tolket videst muligt, således at de arkitektoniske værker af en mere åben eller fleksibel struktur som fremover fredes, ikke fastlåses i den klassiske værkforståelse som den nye lov stadig dikterer.
Simon Harboe, formand
Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse