Læs Forskønnelsen bidrag til 125 års jubilæumspublikationen Forskønnelsen Kort over København og Omegn 2010, som udkommer i forbindelse med jubilæet.
Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse er af den overbevisning, at selvom hovedstaden i dag er både interessant, levende og mangfoldig, er der flere udfordringer som skal løses, før byen nærmer sig de visioner for en skønnere – det vil sige mere tolerant, rummelig og respektfuld by – som Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse arbejder for. Politisk, mellemmenneskeligt, kulturelt, arkitektonisk og med hensyn til byrummet er der endnu meget at tage fat på, og det er indenfor disse fem områder, at Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse ser byens største aktuelle – og fremtidige – udfordringer.
For en regional differentiering
En første udfordring angår de for hovedstaden meget mærkbare problemer, som kombinationen af øget migration og samtidig mangel på juridisk og økonomisk selvbestemmelse medfører. For det er et faktum, at migrationen fra land til by accelererer. Det gælder for Danmark, som for resten af verden. Det er også et faktum, at måden hvorpå byerne håndterer de med migrationen følgende udfordringer indenfor miljø, trafik, infrastruktur, beskæftigelse, integration, social og økonomisk ulighed og byudvikling, er afgørende for ikke bare byernes, men for hele klodens fremtid. Den måde, som overalt i verden har vist sig at være mest effektiv, når det kommer til at tackle de problemer som kommer med den øgede migration, er det urbane selvstyre. København og omegn bør derfor i nær fremtid privilegeres med en national særlovgivning som sikrer en langt højere grad af selvbestemmelse, end tilfældet er i dag. Sker dette ikke, mister de lokale og regionale beslutningstagere muligheden for selvstændigt at kunne tage hånd om migrationens følger, og udviklingen af hovedstaden vil fortsat mangle den mulighed for helhedsorientering, som indførelsen af et regionalt selvstyre ellers ville kunne levere.
Det er derfor Foreningen til Hovedstadens Forskønnelses håb, at der i nær fremtid etableres et reelt, regionalt selvstyre af økonomisk og juridisk karakter, som utvetydigt giver hovedstaden mandat til selvstændigt at træffe beslutninger hvad angår ikke mindst trafik, infrastruktur, miljø og integration.
En ændret debatkultur
Får hovedstaden denne udvidede handlefrihed, vil fundamentet for en skønnere hovedstad være støbt. Men det er ikke nok. For at nå en mere respektfuld, tolerant og rummelig by er det også nødvendigt at gøre op med den aktuelle debatkultur. For selvom København utvivlsomt er en af verdens hovedstæder med procentuelt flest engagerede borgere, kan debatkulturen omkring byens udvikling bedst karakteriseres som en kollage af monologer, drejet omkring et forsimplende pro eller kontra. Fra politikernes retorisk oversolgte og forudsigelige skåltaler, til harmdirrende individer og borgerbaserede protestbevægelser er logikken klar: Enten er I med os, eller også er I mod os.
Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse ønsker ikke denne polariserede debatkultur hvor forførende 3D illustrationer kontinuerligt konfronteres af lokal mistro, demokratiundergravende underskriftsindsamlinger og demagogiske sortsynsargumenter.
Hovedstaden har kort sagt brug for en mere nuanceret og kvalificeret debat omkring byens udvikling, hvor saglige og fagligt velfunderede argumenter mødes med respekt for hinanden. Men det kræver politikere som er visionære, kompetente og i stand til både at lytte og tænke i helheder, frem for i enkeltsagspolitikker og ad hoc løsninger. Og det kræver borgere, bevægelser og foreninger som forstår, at det som er godt for byen, ikke nødvendigvis er godt for den enkelte, og at lokal forandring ikke altid er af det onde.
Det er Foreningen til Hovedstadens Forskønnelses håb, at udvekslingen af betingede reflekser mellem de for hvem forargelsens glæde er og bliver den største og de, som ud fra snævre politiske eller økonomiske interesser afgør udviklingen, ophører, og at debatten om den aktuelle og fremtidige by løftes til det niveau, som hovedstaden fortjener.
Se skønheden i den kulturelle diversitet
En tredje udfordring for hovedstaden handler om i langt højere grad end nu, at kunne se skønheden i den kulturelle diversitet. For noget af det bedste der er sket for København og omegn i de seneste 30 år, er indvandringen fra den anden side af sundet, fra den anden ende af Europa og fra den anden side af jorden. Det er den tilgang af mennesker, som har sikret hovedstaden en lille flig af den mangfoldighed – foruden en stor del af det handelsliv – som kendetegner en sand storby. Men København og omegn er stadig håbløs når det kommer til det at tiltrække og fastholde kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, ligesom integrationen af ikke-etniske danskere bestemt heller ikke kan karakteriseres som vellykket. Det skal ændres. For det anderledes har og bør altid være en del af storbyen og af det urbane liv. Det gælder fra den højt kvalificerede ikke-danske arbejder som byen aktivt efterspørger, til alle de andre, der ikke umiddelbart falder ind under kategorien hvid, dansk middelklasse, for hvem de seneste mange års byudvikling har været tiltænkt.
I Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse arbejder vi derfor aktivt for at hovedstaden bliver til en by med en mere åben og favnende holdning til alle, uanset hvor man kommer fra, hvad man tror på og hvordan man går klædt. For den mellemmenneskelige tolerance og rummelighed er og bliver afgørende for den skønne, velfungerende storby.
Et stop for den urbane æstetisering
Men hovedstaden er ikke kun udfordret holdningsmæssigt, den er det også arkitektonisk og byrumsmæssigt. Den byudvikling der er foregået indenfor de seneste to årtier, svarer således på visse områder til det som skete med de danske landeveje dengang man fældede alle træer, nivellerede alle kildebakker og rettede ethvert sving ud. Dengang på landet, var der tale om en trafikal operation med det resultat, at oplevelsen og køreglæden ved snoede veje, alléer, sving med blinde vinkler og bakker hvor man ikke ved hvad der venter på den anden side, fuldstændig forsvandt.
Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse arbejder vedholdende på at undgå, at en lignede operation lykkes i hovedstaden. For der er en uheldig tendens til at ville normalisere både bygninger og byrum. En tendens der også kan betegnes som en form for urban æstetisering, hvis målrettede, fysiske hygiejneoperationer bevidst søger at udgrænse alle former for afvigelser, anormaliteter, urenheder og misdannelser. Væk skal alt det provokerende og det generende, det urene og det uafsluttede, det uforudsigelige og det spontane. Resultatet er som med landevejene: de er overskuelige, effektive, velfriserede og – intetsigende. Konsekvenserne for byen er dog ikke kun æstetiske, de er også sociale, idet overfladekirurgien næsten udelukkende tænkes med den arbejdede middelklasse for øje og derfor ofte resulterer i en øget social segregering. En for tiden meget debatteret segregering, hvis årsag ofte udlægges som udelukkende økonomisk, men som i ligeså høj grad er et problem relateret til designet af det offentlige rum og den ny arkitektur.
Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse arbejder for at hovedstaden kan beholde noget af den uoverskuelighed, larm, uregerlighed og kompleksitet som kendetegner andre metropoler, ligesom vi arbejder for at man i fremtiden, i højere grad end nu, vil prioritere sporene efter det levede liv, de markante temposkift over korte afstande, de gadesignifikante miljøer og forskelligheden i kvarterfølelsen. For det fra normalen afvigende, hvad enten dette afvigende er et stykke arkitektur, et byrum, et kvarter eller et menneske, bør aldrig anskues og takles som et æstetisk problem, men skal derimod respekteres og tages alvorligt, som et vilkår for byen.
Lad os få eksklusiviteten tilbage
Den femte og sidste af de udfordringer, som Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse mener København står overfor, handler om den uheldige nivellering af forholdet mellem offentlig og privat, som aktuelt foregår. Ikke at vi på nogen måde ønsker nogen former for ’gated communities’ eller mere af den lidt mere subtile afvisning gennem skiltning, bomme, videoovervågning og et decideret afvisende design af byrummet, som kan ses i de nye boligkvarterer. Vi ser tværtom disse som reaktioner på en uheldig udvikling, hvor skellet mellem offentlig og privat – gennem ønsket om at skabe en mere transparent og åben by – er blevet udvisket i en hidtil uset grad. Det gælder lige fra de ikke-brugte, åbne gårde i mange af de nybyggede boligkvarterer, over diffuse kajarealer uden opholdssteder, til konsekvensen af de mange glasfacader som i langt højere grad påvirker bevægelsesmønstrene i det offentlige rum, end de påvirker privatlivets gøremål.
Alle kan karakteriseres som uforudsete effekter af den bevidste, planlægningsmæssige stræben efter en åben og transparent by, hvor alt kan overskues og er tilgængeligt for alle. Vi ønsker derfor eksklusiviteten og muligheden for at gå på opdagelse i byen tilbage. Vi ønsker os en by med gemmesteder, en by hvor der er steder til fordybelse og ro, steder som kan overraske, som er uigennemskuelige, steder med larm og trængsel og steder hvor vi ikke alle kan komme.
Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse er af den overbevisning, at lykkes det at overkomme de her nævnte fem udfordringer: at få etableret et regionalt selvstyre, at få en anden debatkultur, at få ændret holdningen til den kulturelle diversitet, at få sikret en mere rummelig byudvikling og at få byens eksklusivitet tilbage, vil hovedstaden stå vel rustet til de næste mange års udvikling.
Bestyrelsen,
Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, april 2010.