Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse afholdt mandag den
7. december 2009 sin årlige diplomering i Lygten Station ved
Nørrebro Station. Forskønnelsen havde i år valg at præmiere det
hvide boligkompleks på Havneholmen.

Det hvide boligkompleks på Havneholmen – præmieret af Forskønnelsen i 2009. Foto: Fotograf Adam Mørk. Billedet er venligst udlånt af Adam Mørk og Lundgaard & Tranberg Arkitekter.Det hvide boligkompleks på Havneholmen – præmieret af Forskønnelsen i 2009. Foto: Fotograf Adam Mørk. Billedet er venligst udlånt af Adam Mørk og Lundgaard & Tranberg Arkitekter.

Motiveringen for diplomet er følgende:

Diplomet gives for en arkitektonisk helstøbt, konsekvent og oplevelsesrig boligbebyggelse, der på bedste vis lader kvaliteterne ved placeringen på havnefronten komme både bebyggelsen og boligerne til gode.

To stemningsmættede, nærmest venetianske byrum, overraskende og artistisk beplantet med sommerlandets klitvegetation og møbleret med kanaler, trækker himmel- og havnevand-reflekteret lys ind i bebyggelsen, hvor hvide facader kaster det rundt som lysekko med lang efterklang.

Helheden er karakteriseret af en lethed, som trodser omfanget, med vertikale vinduer, fremskudte karnapper og horisontale altaner sat i partitur til en arkitektonisk harmoni for instrumenterne lys og skygge.

Diplomet gives til Lundgaard & Tranberg Arkitekter, Sjælsø Gruppen A/S,
Niras A/S og Schønherr Landskab.